Har du en elaftale med variabel pris, følger din regning spotprisen time for time. Spotpris holder øje med prisen i dit prisområde og siger til, når det er et godt tidspunkt at sætte vasken over – eller lade bilen.
Efter de nye markedsregler ændrer prisen sig faktisk hvert 15. minut →
Pris lige nu
–
Indlæser…
Priserne er i øre/kWh og eksklusive moms, elafgift, nettariffer og dit elselskabs tillæg. Morgendagens priser offentliggøres som regel efter kl. 13. Appen kan også vise priserne inklusive moms.
Storebælt deler Danmark i to prisområder, og de har hver sin pris i samme time.
Jylland og Fyn. Meget vindkraft og forbindelser mod Tyskland, Norge og Sverige – prisen svinger tit kraftigt hen over døgnet.
Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Hænger tættere sammen med det svenske og tyske marked og følger derfor ikke altid DK1.
Vælg dit område over diagrammet. Valget huskes til næste gang, du kigger forbi.
Sæt en øvre og en nedre grænse. Når prisen krydser en af dem, siger telefonen til – samlet pr. periode, ikke én besked pr. kvarter.
En notifikation på et tidspunkt, du selv vælger, med dagens laveste, gennemsnitlige og højeste pris. Kan begrænses til de dage, hvor prisen faktisk er høj.
Grænser i øre, stille timer, så intet vækker dig, og højst syv beskeder i døgnet – den sidste opsummerer de perioder, der er tilbage.
Ingen oprettelse, intet login, ingen e-mailadresse. Intet at skifte – Spotpris virker, uanset hvem du køber strøm af.
At se priserne er altid gratis, både her og i appen. Beskeder koster et lille beløb om måneden – første måned gratis, stop, når du vil.
Efter de nye markedsregler afregnes el i 15-minutters perioder i stedet for hele timer – 96 priser i døgnet i stedet for 24. Spotpris viser dem alle: hver søjle i diagrammet ovenfor er et kvarter, og beskederne i appen holder øje med de samme perioder. Vi siger alligevel »time for time«, fordi det er sådan, de fleste af os tænker på et døgn.